Wagrain dag 7-8

Desvære lakker ferien mod enden. Torsdag tilbragte vi i selskab med Ane, Morten, Ludvig og Valdemar i et område der hedder Zauchensee. Den eneste vej derover er vha. bil. Området var super flot inde mellem en masse store bjerge og pisterne var lækre, brede og til mors glæde for det meste blå. Vejret var ret godt, så vi sluttede dagen i Funparken hvor Charlie prøvede et par hop.

Fredag var feriens absolut bedste dag. Det sneede natten mellem torsdag og fredag, så vi stod tidligt op til frostgrader, 10cm sne og udsigt til flot sol hele dagen. Det varede heller ikke længe før solen kiggede frem. Humøret var højt over hele linjen. Selvom det ikke helt var lige så varmt som tidligere på ugen, så var både vejr og sne helt i top. Specielt ungerne hyggede sig med gentagne gange off-piste inde mellem træerne og hver eneste mulighed for et hop blev udnyttet.

Benene er efterhånden ved at være godt trætte. Specielt turene helt i bunden af dalen trækker tænder ud. Sneen dernede er ikke så god som højere oppe. Den er tung at køre i og både unger og voksne har mest lyst til bare at smide sig på jorden og ånde ud efter en hård tur ned. Specielt turen hjem fra Zauchensee var noget af det hårdeste vi har prøvet på denne ferie.

De fleste er nu taget hjem. Vi har lige sagt farvel til Ane og Morten som kører engang i nat. Tilbage er kun Iben, Thomas, Celina og Oliver og så selvfølgelig familien Revald. Vi skal lige vride de sidste timer ud af pisterne i morgen inden vi vender snuden hjem mod Danmark.

Det har været en totalt fed tur. Markant bedre end vi havde turde håbe på inden vi tog afsted og langt bedre end sidste gang vi var i Wagrain. Klart en gentagelse værd!